Per Ryt-HansenForedragsholder

Per Ryt-Hansen

Per Ryt-Hansen har altid haft humoren som privat lidenskab.

Han har udgivet citat-plakater om humor, i år 2000 udviklede han humor til et fagligt kursus- og foredragsemne, og han underviser nu også forfattere til TV- og spillefilm i humor.

Per Ryt-Hansen er chefkonsulent i en kursusvirksomhed og ekstern lektor.

Han udfører undervisningsopgaver for de største danske virksomheder, de mindste vuggestuer, mellemstore kommuner, lilleskoler, højskoler samt nye og ældre ældrecentre – i alle størrelser.

Advarsel! Humor kan ødelægge dårligt humør!

Referencer:

Else Marie Schäffner, afdelingssygeplejerske Sygehus Fyn, Svendborg 3 humor- og trivselsdage :

Levende og inspirerende undervisning på alle 3 temadage. Medarbejdernes arbejdshverdag var hele tiden udgangspunktet. 

Louis Dalboe, kursuskoordinator, Center for Videregående Uddannelser i Sønderjylland 3 timers åbent foredrag for 175 deltagere fra forskellige professioner:

Per Ryt-Hansen er en levende og energisk formidler med stor gennemslagskraft i større og tværfaglige forsamlinger. Han brænder godt igennem til den enkelte deltager og formår at forblive faglig. Han leverer redskaber til brugen af humor i praksis i arbejdet med både børn, unge og voksne. 

Lene Jegstrup Hansen, fuldmægtig, Region Midtjylland:

Efter foredraget, tænkte vi, at havde vi dog bare haft mulighed for en hel dag. Foredraget skabte latter og liv og en rigtig god tiltrængt fællesfølelse. Masser af stof, krydret med sang og latter – så er succesen hjemme 

Anne Marie Olesen, cand. jur. policechef, Tryg Forsikring :

Et godt foredrag skal evne at underholde samtidig med, at der skal være indholdsmæssig substans. I den henseende blev varen fuldt ud leveret. De timer, vi tilbragte i selskab med Per Ryt-Hansen, var både inspirerende, opløftende og til at blive klog af. Per fik på humoristisk og pædagogisk vis sørget for, at alle fik noget med hjem, som kan medvirke til, at vi i fællesskab kan skabe en lidt sjovere og gladere hverdag for hinanden.