Poul BeckForedragsholder

Poul Beck

poul-beck-bifald

Sanger og entertainer

1970’erne var årene hvor Poul Beck fik sit store gennembrud, hvor han indspillede flere plader, bl.a. titelmelodien fra filmen The Godfather, som på dansk kom til at hedde Pigen på Sicilien.

Noget af det første han var med i var på Odense Teater i operaen: Don Juan og musicalen: Den røde gondol. Han stod også for underholdningen i Bella Centeret i 15 år, samt et utal af centre i hele landet. Poul har også været kunstnerisk leder på friluftscenen på Dyrehavsbakken. Siden hen har han også lavet film og adskillige Tv-shows. Poul var manden bag den danske udgave af Muppet Show. Han har også lavet Miss Danmark i mange år sammen med Claus Jespersen.

Preben Kaas, Lisbeth Dahl, Otto Brandenburg, Dario, Gustav Winkler m.fl. har haft stor betydning for ham.

Poul Beck har også haft mange optrædener i udlandet, bl.a. Tyskland, Sverige, Thailand og USA. I USA var han bl.a. med i 5 TV shows på en måned, heriblandt i et Bob Brown TV Show. Det var ugen efter, at Victor Borge havde været med i samme show.

Han har også indspillet en LP i Nashvil Tennessee. Poul kom også på hitlisten i musikmagasinet Billboard, hvor han lå på 5. pladsen lige under Donny Osmond. Poul har også indspillet: Brudevalsen. Jørgen de Mylius skrev teksten og bad Poul om at indsynge den.