ForedragsholderRonni Mathiasen

Ronni Mathiasen

Jeg er en soldat, der arbejder som politibetjent. Ikke en politibetjent, der engang har været soldat

Således definerer Ronni Mathiasen sig selv, og understreger således, hvor stor en del af ham, hans tid som professionel soldat er.

Inden han i 2010 blev ansat som politibetjent, så havde Ronni en sammenlagt karriere på ca. 8 år i forskellige enheder i militæret.

Ronni MathiasenRonni startede som værnepligtig artillerist i 2001, og blev herefter konstabel/overkonstabel i Flyvevåbnet. Han savnede dog Hæren, livet i felten og udfordringerne. Han forsøgte at komme til Bornholm, for at blive opklaringssoldat, men grundet ansættelsesstop i Hæren, så kunne det ikke lade sig gøre. Efter en kort pause ude i det civile, hvor militærlivet konstant trak i Ronni, så valgte han at søge på sergentskole. Det blev til en uforglemmelig rejse som sergent i Hærens Militærpoliti, der førte ham igennem en meget hård uddannelse, og herefter to meget hårde ture til Afghanistan.

Ronni er meget rar og ærlig, og en utrolig fængslende historiefortæller.

Ronni Mathiasen - ForedragsportalenVi har her en mand, der har oplevet livet fra de allermørkeste sider, men som ikke har tabt sig selv undervejs. Han får folk med, og man mærker ikke tiden flyve af sted, mens man sidder og lytter til hans spændende historier.

Referencer:

Nanna Munkholm Pedersen:

Jeg var med nede og høre Ronni og ja i gået glip af en super spændene og anderledes måde at høre om tingene på, han var super god til at fortælle og forklare hvad de oplevede og gjorde, jeg var fuldstændigt bundet af hans fortælling, så hvis han skal ud andre steder og i har muligheden for at høre, JA SÅ GØR DET han er rigtig god, tak for en god oplevelse 🙂

Susse Grass Følsgaard:

Super godt Ronni – det var super spændende og vi kunne ikke rigtigt “slippe” det bagefter og måtte lige tale om både ene og andet. Virkeligt godt sat sammen både med fotos, fortællinger og film. Du får ****** – 6 store stjerner herfra!

Heidi Bruun Rasmussen:

Det var en rigtig god aften også barskt. Du gjorde det rigtig godt!

Annette Nørring Iversen:

Det var både spændende og lærerigt. En stor tak til dig, RH.