Jesper GrønkjærForedrag

Sandheden om Nordkorea

Jesper Grønkjær

Jesper Grønkjær fortæller om sine oplevelser i diktaturstaten Nordkorea. Da Jesper ankom til landet, blev han modtaget af to vagter, der overvågede ham under hele turen. Hans pas blev taget fra ham, og om aftenen blev han lukket inde på hotellet. Han blev afskærmet fra lokalbefolkningen, som han hverken måtte tale med eller fotografere. Til gengæld blev det dagligt til mange timers påtvungen kørsel for at komme ud for at se statuer, som alle havde det formål at hylde præsidenterne fra Kim-dynastiet.

Foredraget er en unik beretning fra en ellers lukket verden. Som den første danske forfatter lykkedes det Jesper Grønkjær at lave interviews med nordkoreanske afhoppere, der fortæller om deres flugt, om livet i fangelejre, bristede drømme m.m.

Det er både barskt og humoristiske, med tankevækkende personlige fortællinger med indblik i Korea-krigen og den politik, der har skabt et land, der er både gådefuldt og mystisk.