ForedragsholderSidsel Thevik

Sidsel Thevik

Sidsel Thevik har en dyb og bred baggrund inden for bl.a. kommunikation, pædagogik, formidling og alternativ/komplementær behandling samt brobygning mellem forskellige områder af samfundet. Hun virker nu som holistisk/spirituel mentor, workshops- og foredragsholder. 

Er tillige forfatter bag slægtsromanen ”Når der går hul på månen” 2009, den spirituelle selvbiografi ”Visdoms hviskeren – vejen til indre sandhed og livskald” 2014, samt ”Cancer er visdom”, udgivet i 2015.

Sidsel formidler i autenticitet et emne på et vis ingen anden før har turdet, og griber de tilstedeværende i tillid og ud fra egen indre sandhed, med en kærlig spejling af hvad vi og cancer egentlig er, så enhver berøres og bevæges. 

 

Referencer:

Inge O., Behandler og tidligere sygeplejerske:

Sidsel er en autentisk og hjertevarm formidler, som på sit helt eget vis er i stand til at bevæge alle med sin smukke og rørende historie. Et liv, hvor indre sandhed og hendes store visdom har forvandlet en kræftknude til en stor styrke. For mig var Sidsels foredrag en bekræftelse i, at helbredelse for en stor del handler om, hvordan vi forholder os i og til vores ”sygdom” og det at blive rask. Jeg forstår bedre signalerne fra kroppen nu, og det bliver så enkelt og klart når Sidsel fortæller. 

Anjaliva, Selvstændig, Søværnet:

Tak for det (K)ÆRLIGSTE foredrag nogensinde.

Helle S., Behandler:

Tusinde tak for et smukt og inspirerende foredrag – jeg nød hvert sekund.