Henrik Day PoulsenForedrag

Ubådssagen

Henrik Day Poulsen

Portræt af en sjælden type forbryder.

Ubådssagen går over i Danmarks historien, som en af de mest bestialske og bizarre drabssager. Der er kommet ret meget viden frem om Peter Madsen via hans mentalundersøgelse, og her tegner der sig en profil af en meget sjælden type af forbryder.

I foredraget gennemgår Henrik Day Poulsen ubådssagen og giver et indblik i et sind, der er præget af narcissisme og psykopati, og som kredser om perversioner som sadomasochisme. Sagen vil blive relateret til andre forbrydelser begået af sadistiske drabsmænd, og du vil få et sjældent indblik i menneskets allermørkeste sider og få indblik i, hvordan psykiatere undersøger forbrydere, vurderer deres farlighed og mentale tilstand, og hvad der ligger bag anbefaling om dom forvaring til psykiatrisk behandling.