ForedragLise Evald Hansen

Vejen til god mailkultur

Lær at tæmme mailboksen

Er I trætte af, at jeres mails styrer jer og ikke omvendt? De fleste af os forholder os til ca. 150 mails hver dag, så der er både tid og god trivsel at hente ved at tage mailkulturen alvorligt. Med inspiration fra dette foredrag kan I forvandle mailen fra et lidt utilpasset problembarn til en effektiv og hurtig kommunikationsform.

Lise Evald Hansen er forfatter til bogen ”Vejen til god mailkultur” og kommer blandt andet mailen som potentiel stressfaktor. Hvorfor er det farligt? Hvad kan hver enkelt medarbejder gøre, så den daglige mailkommunikation bliver mindre tung og stressende – og hvad er arbejdspladsens ansvar?

Foredraget giver svar på, hvorfor det er så svært at forstå hinanden. I får en række værktøjer, der gør det lettere at kommunikere pr. mail, og møder ”Kommunikations-kløveren”.  Og da mails i dag skal holde både i byretten, i arkiverne og på forsiden af Ekstra Bladet, går I hjem med en række input til, hvad I skal tænke over i den forbindelse. Et tankevækkende og underholdende foredrag, krydret med fakta og eksempler på både god og dårlig mailkultur.

Varighed: 1 times oplæg på dansk + tid til spørgsmål fra salen