Med folkeskolereformen lægges der op til en længere skoledag med mere fokus på motorik, musik og praksis. Fremmedsprog skal igangsættes tidligere og der skal etableres et udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger – alt sammen til børnenes bedste.
Hvordan gør vi så det i praksis? Og hvorfor kan det være en god ide?
Hvad fortæller den nyeste hjerneforskning om børns potentiale for læring – kan intelligens og hukommelse stimuleres og hvornår kan det betale sig at ”råbe” hvad?
Hvad er den hjernemæssige begrundelse for mere musik og motorik – er der evidens?
Hvad kan lærere og pædagoger bruge hinanden til eller supplere hinanden med som fremmer læringssituationer?
Hvad skal der kræves af forældre for at få ”Fremtidens folkeskole” til at fungere?
Og endelig – hvornår er der hul igennem til børn – piger og drenge?
