Personlig branding, også på de sociale medier.
Medarbejderes personlige branding på sociale medier smitter direkte af på virksomhedens image og bundlinje – og det er enten en værdifuld kompetence eller et tabt potentiale. Carina Heckscher løfter sløret for, hvordan medarbejdere kan blive en værdifuld del af virksomhedens branding og markedsføring ved at bruge LinkedIn og Facebook som et personligt og professionelt værktøj.
Carina har siden 2006 arbejdet med networking som markedsføring både online og offline. Carina var iblandt de første danskere, der tog online networking til sig som en del af sin hverdag og benytter LinkedIn og Facebook som et professionelt redskab, hvad enten det er privat eller arbejdsrelateret.
Med en blanding af humor, livsmod og faglig tyngde introducerer foredraget til:
- Hvordan medarbejdere bedst markedsfører virksomheden igennem deres personlige branding
- Hvordan medarbejderne bliver gode historiefortællere på virksomhedens vegne
- Hvilke virksomheder, der gør det godt, og hvilke, der halter bagefter
- Hvordan man skiller sig ud på de sociale medier, så man bliver set
- Hvordan man gør det usynlige netværk synligt og aktivt
- Hvordan Facebook og LinkedIn bliver et attraktivt erhvervsnetværk og ikke bare en tidsrøver
- Hvordan virksomheden med små, enkle fif kan meget mere, end den ved
- Hvad virksomheder skal være opmærksomme på at fortælle medarbejderne omkring sociale medier.