Børn kan ikke selv styre deres kost.
Stadig flere børn får selv lov til at bestemme, hvor, hvornår og hvad de vil spise. Det er det, der med et fint ord kaldes selvforvaltning. Umiddelbart kan det lyde besnærende, men det er ikke i børnenes interesse. Nogle børn får alt for meget, andre for lidt.
Hvorfor selvforvaltning er blevet så populær i mange sammenhænge, er uklart. Der kan i flere tilfælde være en sammenhæng, sådan at de voksne, der har besluttet, at det med mad er noget, barnet selv finder ud af, selv har et problematisk forhold til mad. De kan selv have svært ved kun at spise det, de ved, er det bedste. Måske er det voksne, der har problemer med vægten, og som bliver styret mere af maden, end de er med til at styre den. Men det er os som kompetente voksne, der ved eller kan søge viden om, hvad der skal til for vækst og trivsel for barnet.
Vi har et fælles mål: Vi vil gerne ungerne det bedste! Maden er fundamentet for, at barnet trives og udvikles. Skal barnet have et naturligt forhold til mad, er de voksne nødt til at give det nogle konstruktive tanker og blidt påvirke barnet.
Og vigtigheden af den voksne mellemkomst gælder ikke kun i forældreregi. Som institution er det væsentligt for personale og forældre at være opmærksom på, hvorfra den viden, som institutionen har bygget sine principper op udfra, stammer. Er den underbygget og opdateret, eller er det ”jeg har oplevet på egen krop” eller skrøne baseret viden, der serveres for en hel institution.
Foredragsholder Hanne Svendsen er uddannet klinisk diætist og forfatter til Mad, børn og følelser.
Varighed: 2 timer (inklusive pause).
