Læs mere om foredragsholder

Gør drømme til virkelighed

– definer et mål, planlæg det, og gør det.

Fokus i dette foredrag med Ole Mose Nielsen er at gøre oplevelserne og erfaringerne til en inspiration og motivation for andre. Give videre at man kan, hvad man vil. At der er stor værdi i at sætte sig høje mål og gå efter dem.

Og at drømme er en stor værdi i tilværelsen, når man gør dem til konkrete mål, man kan nå med viljestyrke, hårdt slid og tro på sig selv.

Det er ikke afgørende, om målet er at bestige et bjerg, løbe et maraton, tabe sig eller komme godt igennem hverdagens arbejde og pligter. Midlerne er de samme.

Det handler om være motiveret og fastholde den motivation, også når det er op ad bakke i modvind. Det kan alle lære sig.

Dette foredrag kan bruges over for ledere eller medarbejdere, der har brug for at kunne sætte og nå mål.

Ole Mose Nielsen bruger sine egne seriøse og ambitiøse idealer i foredraget, som også er garneret med underholdende beretninger og humor, fordi selvhøjtidelighed ikke fører til ret meget.

Ud fra egne erfaringer taler Ole om følgende:

  • Prioritering – dårlige undskyldninger som motivationsdræbere. Bevidste valg og fravalg.
  • Kaos management – undgå stress, når den knappe faktor indtræder.
  • Drivkraft og motivation – pisk såvel som gulerod som motivationsfaktorer.
  • Frygt – undgå hæmskoen/bremsen i både hverdagen og i ekstreme situationer.

Et travlt og krævende lederjob kombineret med et familieliv med børn og parcelhus stiller krav til knivskarp planlægning og prioritering for at få plads til den nødvendige træning og forberedelse, som det kræver at blive klar til og gennemføre på tre måneder og uden pause:

  • Svømme fra Europa til Afrika
  • Løbe 7 maratons på 7 kontinenter på 7 dage
  • Cykle 1260 km omkring verdens højest beliggende sø, Titicacasøen
  • Bestige Mount Everest

Efter sådan en oplevelse får man en ændret tilgang til mange af de udfordringer, man møder i hverdagen. Hverdagene, som der er flest af, er blevet bedre, nemmere og gladere for Ole Mose Nielsen.

I foredraget fortæller Ole Mose Nielsen, hvordan turen har påvirket ham som leder og som menneske, og hvordan han er blevet bedre til at håndtere de fleste situationer skarpere, mere præcist og konstruktivt.

Og han forklarer, hvordan andre kan gøre nøjagtigt det samme for at få et liv i udvikling og med udfordringer for at undgå den trummerum, man kan gro fast i og blive utilfreds af.

Foredraget kræver projektor samt mulighed for at afspille lyd.

Send en Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.