Nøglen til at forstå hvordan menneskehjernen fungerer er, at vi konstant er rettet mod fremtiden. Mennesker reagerer ikke bare på verden omkring os, men lægger planer, har drømme og skaber visioner for, hvordan vi ønsker, at verden ser ud.
Følg den spændende beretning om, hvordan fremtidens betydning for mennesket ifølge den nyeste hjerneforskning kan forklare, hvordan hjernen former den oplevelse, vi har af virkeligheden, og hvorfor dagdrømme og fiktion spiller en helt afgørende rolle for menneskehjernens funktion.