fbpx

Læs mere om foredragsholder

Når den dårlige tone kommer på tværs

Når afdelinger og teams bekriger hinanden.

Hvorfor er det, at ægte samarbejdsånd er så svær at opnå? Hvorfor oplever vi ofte, at afdelinger og teams bekriger hinanden i stedet for at samle kræfterne og sammen opbygge de gode resultater?

Foredraget beskæftiger sig med, hvorfor vi tit oplever, at den kollegiale ånd lukkes inde af en prop af misforståelser, og hvorfor misforståelser skaber usund konkurrence mellem kolleger, der i bund og grund går på arbejde hver dag med samme ønske: at skabe en succesfuld arbejdsplads.
Brug Enneagrammet som genvej
Kisser Paludan viser, hvordan virksomheder med fordel kan anvende Enneagrammet som en genvej til at få bedre samarbejde. Via Enneagrammet skabes en forståelse for ens egen type, ens kollegaers typer og den dynamik, der opstår herfra. Ofte går vi til andre mennesker, som om de var som os selv, og undres, når de så viser sig at have helt andre motivationer, oplevelser og opfattelser.

Kisser Paludan viser, hvordan man som afdeling relativt nemt og hurtigt kan skabe forbedret samarbejde ved blot at anvende værktøjerne i Enneagrammet. Enneagrammet giver en indsigt i de ni forskellige personlighedstyper, vi er, og giver dermed et værktøj til at optimere vores kommunikation med andre typer.

Med indsigt i egen og andre personlighedstyper opnår vi større forståelse, accept og samarbejdsvillighed. Samarbejdet bliver lettere, sjovere og mere produktivt. På bundlinjen betyder det en øget effektivitet, der giver større overskud – både personligt og økonomisk.

Varighed: 2 timer. Hvis det ønskes, kan foredraget kombineres med en personlig og individuel test af afdelingens personale.

Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.