fbpx
camilla-kornerup-bifald

Foredragsholder

Foredrag: New Zealand: Øerne ved verdens ende

Under foredraget viser Camilla Kornerup billeder der gengiver landets skønhed og enestående natur. De ledsages af fortællinger om landet før og nu, og om et fantastisk gæstfrit folk derovre på den anden side af jorden.

New Zealand er verdens mest isolerede land med 2000 km til nærmeste nabo Australien. Udover at ligge ualmindeligt langt væk fra os er landet mest kendt for eventyrfilmene om ”Ringenes Herre”, storslået natur, rugby, kølig hvidvin, velsmagende lammekøller og Edmund Hillary, den første mand der satte foden på Mount Everests top.

Igennem tusindvis af år har New Zealand udviklet en helt unik natur fjernt fra påvirkning udefra. I have og fjorde svømmer hvaler og delfiner. Sæler og søløver strækker sig dovent på klipper og strande hvor også pingviner stavrer afsted på vej til deres reder i græsset bag sandet.

Hyppige mængder regn gør landet til et af de grønneste steder på jorden. I skovene lever træer, blomster og fugle man ikke finder andre steder på jorden og de har masser af plads, da øerne er tyndt befolket.

I 1700 tallet fandt også europæiske søfarere med kaptajn James Cook ved roret øerne ved verdens ende. I kølvandet på Cooks besøg bosatte hvalfangere, guldgravere og bønder sig side om side med maorierne. Nybyggerne kom fra Storbritannien og Skandinavien i store antal. De ryddede skov og anlagde enorme kvæg- og fårefarme, arbejdede hårdt, og som resultat er der i dag 27 millioner får i New Zealand mod bare 4.5 millioner mennesker.

Både nybyggerne og rejsende i dag er enige om at New Zealand er en fryd for øjet. Snedækkede vulkaner, kilometer lange gletsjere i bjergkæder, turkisblå smeltevandssøer og dybe fjorde med bratte klippevægge hvor vandfald falder hundrede meter ned er kun noget af det der bjergtager den besøgende.

Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.