29.000 kilometer kørte Ida Antvorskov og hendes kæreste i en gammel Land Rover med telt på taget. De kørte fra København til Cape Town. I foredraget tager Ida publikum med på eventyret og gennem små film, billeder og sjove historier fortæller hun om de historier hun ikke kan glemme, hvor hun stiller skarpt på de rørende og nervepirrende oplevelser på deres vej.
Op til rejsen forestillede Ida sig, hvordan det ville være at færdes i de forskellige lande, nogle frygtede hun sågar. Sudan for eksempel. Landet havde kun få måneder før deres afrejse, nægtet danskere adgang på grund af Muhammed tegningerne. Hun troede de ville møde de mennesker som de kendte fra medierne, der hadfyldt brændte danske flag af, men i stedet åbnede en meget anderledes og mangfoldig verden sig på deres nomadiske rejse.
Ida udgav i november 2017 bogen ”På afrikanske omveje” som er bogen bag rejsen og foredraget.