Læs mere om foredragsholder

På sporet af en flygtning

En historie om Aksel Sandemoses liv og digtning.

Han slog journalister ned, når de stillede dumme spørgsmål. Han stak ild til et hus, hvor en ven var gået hjem med den pige, han var lun på. Han påstod at have slået en sømand ihjel på den pram, han var dæksdreng på over Atlanten.

Aksel Sandemose levede sin digtning, og han digtede sit liv. Der var kun to ting værd at skrive om: mord og kærlighed.

Han havde fantaseret om at brænde byen af. Hele byen. Benzin på. Han var ikke nogen gnier i sine hævndrømme. Man da hævnen kom, var den med ord i en bog – og med en grusom langtidsvirkning.

Han blev bandlyst fra sin fødeby, men vendte alligevel tilbage kort før sin død – til forsoning og klapsalver.

Byen hedder Nykøbing Mors. I 1933 tog han byens navn fra den, og gav den et nyt. Han kaldte den Jante. Slangudtrykket for en sølle mønt af laveste værdi. I Jante fødtes ti bud, og alle kender i søvne byens første bud: Du skal ikke tro, du er noget. Foredraget fortæller historien om Aksel Sandemose og historien om Jante – om det mord, vi kan komme til at begå mod hinanden og os selv. Aksel Sandemose har om nogen undersøgt og kortlagt årsagerne til, at vi handler, som vi gør. Med livet som indsats.

Hør Erik Lindsø berette om Aksel Sandemose.

Varighed: 1½ time (inklusive debat).

Send en Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.