fbpx

Læs mere om foredragsholder

Psykologisk tryghed og mentalisering i praksis

– Samspillet mellem individet og teamet

Foredrag på 90 min.

Denne workshop lærer dig om – og bygger bro mellem – to psykologiske begreber, som hver især faciliterer en moden, empatisk og anerkendende dialog.

Psykologisk tryghed henviser til Amy Edmondsons epokegørende forskning indenfor temaet effektive teams. Fokus er på kulturen i teamet og organisationen, måden vi er sammen på og hvordan vi kommunikerer. Der tilstræbes en kultur hvor medarbejderne ej frygter at blive nedgjort eller ydmyget, når de frembringer idéer, bekymringer eller påpeger fejl. Der bør herske en forventning om at vi deler både positive og negative tanker om processer og rammer.

Mentalisering er en bevidsthed om egne og andres tilstande. Det handler om at forstå andre og sig selv bedre. Mentalisering er at se sig selv udefra og den og den anden indefra. Det starter med en nysgerrighed og åbenhed. 95 % af vores vågne tid kører vi på autopilot, og dermed udføres daglige gøremål nærmest bevidstløst. Det gælder alt fra at binde snørrebånd på en bestemt måde til kommukation med sig selv og andre. Mentalisering hjælper med at lyse op og åbne for refleksion og ansvar.

Psykologisk tryghed er:

  • Vi taler åbent om fejl og ting vi undrer os over
  • Alle kan trygt komme med forslag til forbedringer, nye idéer og løsninger
  • Ærlig dialog med kollegaer og ledere
  • Fejltagelser rapporteres og derved skabes løbende organisatorisk læring
  • Vi udvikler innovation gennem dialog
  • Ingen tøver med at påpege noget, de tror kan være en fejltagelse

 

Mentalisering er…

  • At have sind på sinde
  • Have fokus på mentale tilstande hos sig selv og andre
  • Er at forstå misforståelser
  • At se bag om adfærd
  • Gå op i at have en ligeværdig dialog

 

Thomas har 12 års erfaring som selvstændig coach, foredragsholder og facilitator af teamudvikling. I 2018 skrev han bogen Farvel til firbenet, som handler om mentalisering i praksis, dvs. hvordan vi møder andre mennesker med selvindsigt, ligeværd, empati og forståelse.

Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.