Berettigelsen for den velfærdsmodel, som danskerne sætter så højt, er det man kan kalde den sociale kontrakt. Altså fri og lige adgang til sundhed og uddannelse samt en vis sikkerhed for social tryghed gennem økonomisk og faglig hjælp, hvis vi møder en livskrise – det sidste er en væsentlig detalje, for selvom det er fristende at afvise tanken kan vi alle møde en krise i livet, som slår os ud af kurs i kortere eller længere tid.
I dette foredrag viser Nick Allentoft, hvordan den sociale kontrakt er brudt, og udsatte borgere bliver klemt i velfærdsstatens bureaukrati og kvalt i samfundets forventninger til, at folk får den hjælp, de har brug for.