Foredrag om kvinder i politik er baseret på Hanne Faldborgs samfundskrønike Kvinder & magt, der dækker årene 1915-2000.
Gennem portrætter af mange folkevalgte kvinder på Christiansborg fortælles historien om kvindens rejse, fra hun fik valgret i 1915 og frem til år 2000. De kvindelige ministre har desuden fået karakterer af Kaare R. Skou og Peter Lautrup-Larsen. Det er bestemt ikke ufestligt!
Hanne Faldborg vil med humor, vid og bid tage deltagerne med i vandrehallerne på Christiansborg, lade dem spise frokost i Snapstinget med Ritt Bjerregård, Lilli Gyldenkilde og Kirsten Jacobsen.
Foredraget målrettes mod den aldersgruppe, der sidder i salen, men alle kan se frem til et par muntre og tankevækkende timer.
Varighed: 2 timer.