Mennesket er et dyr, men samtidig så meget mere end et dyr. En af forklaringerne på denne sære dobbelthed er, at vi dybt i vores fortid tæmmede os selv på en måde, som kan sammenlignes med, hvordan vi senere tæmmede flere af vores tamdyr.
Hør bl.a., hvordan menneskets selvtæmning kan forklare så tilsyneladende ubeslægtede fænomener som det menneskelige sprog, vores barnlige udseende og vores hypersociale natur.
Foredraget er baseret på bogen Menneskedyret. Hvordan vi tæmmede os selv og blev Jordens mest utrolige dyr (Lindhardt og Ringhof, 2022).
Thomas’ tidligere bøger tæller bl.a. En bog om hukommelsen (sammen med Peter Lund Madsen), Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed, Din geniale dyrehjerne, 100 myter om hjernen, samt HUMAN – På sporet af det menneskelige.