fbpx

Foredragsholder

Foredrag: Team Nico – motivation til at tackle kræften

Spændende foredrag med ekstremcykelrytteren Stig Nicolaysen og hans plan om som den første Nordjyde at deltage i Race Across America.

Der er tale om en enkeltstart på cykel på næsten 5.000 km tværs over USA – på blot 12 døgn. Stig nåede at cykle 3.858 km på under 10 døgn, indtil en sovende arm gjorde det uforsvarligt at fortsætte.

Kun seks danskere gennemførte det vilde projekt, og Stig Nicolaysen og hans team har en helt anderledes og speciel mission, idet motivationen er den kræftsygdom, som ramte Stigs søn Max i 2013.

Stig Nicolaysen vil fortælle om, hvor vigtigt det er at sætte sig mål og holde fokus på fremtiden, selv om man rammes af alvorlig sygdom, og hvor meget det har hjulpet Max og Stig at have en tro – en vision – når verden bryder sammen, og alt synes uoverskueligt. Max nu er nu kræftfri, men det har været en lang vej “tilbage til livet”.

Få samtidigt indblik i de spændende forberedelser, som Stig og teamet igennem det seneste år har oplevet.

Cykelture, der kræver mere end almindelig lyst til motion som ”udflugterne” til Harzen og Paris tur/retur samt den meget krævende deltagelse i Race Around Ireland i september 2015 i det vildeste terræn, man kan forestille sig.

Cykelturen handler om meget mere end det at cykle. Dels har det været motivation for Max og Stig, dels samler parret penge ind til Børnecancerfonden.

Stig glæder sig til at fortælle jer med alt om: succes, cykelstyrt, søvnunderskud, og hvad der sker, når man kun har sovet 1 time på et døgn og ser spøgelser i vejkanten. Om kræftsygdom og den taknemmelighed, som de møder hos de mange, der følger projektet, og måske selv har den frygtelige sygdom tæt på livet. Om at ”tro på lortet” samt naturligvis også om sit møde med Chris MacDonald og Bubber, som begge har lagt deres hjerte i ”missionen”.

En fortælling, der handler om meget mere end at deltage i verdens hårdeste cykelløb – fortalt af en velformuleret og veloplagt Stig. Og om hvorfor Max og Stig har besluttet, at i 2018 og 2019 VIL de gennemføre både Irland Rundt og Tværs over USA. Stig på cyklen og Max i følgebilen.

Foredraget byder på mange oplevelser, og man kan ikke undgå at rørt af fortællingen bag projektet.

Varighed: 2 timer.

Uforpligtende forespørgsel

Uforpligtende forespørgsel

favicon

Tak for
forespørgslen.

Vi svarer dig hurtigst muligt

Følg os på sociale medier
(så bliver vi glade!)

Modtag løbende inspiration til dit næste arrangement

cookies-bifald

Vi anvender cookies for at hjælpe dig at navigere og analyse sidens trafik. Hvis du forsætter med at bruge siden, accepterer du vores brug af cookies.