Foredragsportalen
Peter VuustForedrag

Om at øve sig

Peter Vuust

Øvelse gør mester. Alle ved, at man skal øve sig i lang tid for at blive rigtig dygtig til noget. Og man skal bruge meget mere tid – tusindvis af timer – hvis man skal være en mester på sit felt. De færreste ved imidlertid, hvordan man tilrettelægger sin øvning, så man får størst muligt udbytte af sine anstrengelser. Det er, hvad dette foredrag handler om: Hvordan man øver sig – i at øve sig.

I dette foredrag fortæller Peter Vuust om optimale trænings- og øvestrategier. Peter Vuust trækker på sine erfaringer som musiker, musikpædagog, forsker og sportsudøver på højt niveau. Fra hjerneforskningen henter Peter Vuust viden om, hvad der sker med hjernen, når musikere øver sig, og fra idrætsforskningen henter han viden om øveteknikker og tidsforbrug. Til sidst i foredraget fortæller Peter Vuust om nogle af de fremtidsperspektiver, som den nyeste hjerneforskning åbner for musikeres øvning.