Lise Faurschou HastrupForedrag

Sundhedsregnskabet

Et foredrag om sundhed, mad og måltider med humor

Hvordan ser en helbredskonto ud? Vi har indtægter og udgifter til vores sundhed, akkurat som vi kender det fra ethvert andet regnskab.  Det drejer sig selvfølgelig om at få så stort udbytte til helbredet som muligt. Lise giver inspiration og gode ideer til at få en bedre sundhedsøkonomi.

Hvorfor skal danskere spise rugbrød, når italienere og franskmænd ikke skal? Rigtigt rugbrød er et fantastisk næringsmiddel. Der er sundhed i hver eneste mundfuld.  

Hør om rugbrødets fortræffeligheder. Lær at kende et rigtigt rugbrød fra en kopi. Og hør hvorfor hvidt toastbrød kun egner sig til at isolere huse med.  Cellefedt kontra dellefedt. Det rigtige fedt i maden er kroppens indre bodylotion! Stop fedtforskrækkelsen! Godt fedt er nødvendigt for alle celler i kroppen.

Særlig hjerne og nerveceller må have det rigtige fedt for at fungere optimalt. Grønsager og frugt i lange baner, det virker som antirustbehandling Lise stiller skarpt på kvaliteten af grønsager og frugt. Hvad er en økologisk appelsin i turbanen?  

Balladen om blodsukkerbalancen. En lang arbejdsdag, koncentration og det at skule præstere et psykisk overskud, kræver et stabilt blodsukker. Går organismen ”sukkerkold” eller bliver man sukkerafhængig, går det ud over nervesystem, vægtregulering og hormonbalance. Lise fortæller om, hvordan man sikrer en god blodsukkerbalance. 

Varighed: 20 minuttet op til 2 timer